top of page

Perioood. day.

Den 28/05 er det den internationale menstruationsdag. Det er det fordi en typisk blødning varer i 5 dage og den gennemsnitlige menstruationscyklus er på 28 dage.

I anledningen af dagen, ville ViH sammen med PlanBørnefonden og FGU Aarhus F16-holdet sætte fokus på period poverty og menstruationstabuer. Det gjorde vi med vores eget event hos Institut for X i Aarhus: Period Day!

Eleverne arbejde med cyanotypi og tematikkerne cyklus og ligestilling. De lod sig inspirere af PlanBørnefondens arbejde med kvinder og pigers rettigheder. Det blev til det smukkeste patchwork-kunstværk, hvor eleverne individuelt har lavet hvert deres 'bind' og så er det sat sammen til et sammenhængende værk.

Udover udstillingen, var F16’s velkendte (måske frygtede?) menstruationskrampe-simulator også med. Her kunne de besøgende få lov at mærke på egen krop, hvordan det er at have menstruationskramper. 

 

De besøgende kunne også opleve Kibera, Nairobi – den største uformelle bydel i Kenyas hovedstad - gennem VR-briller. Her kunne man sammen med Faith dele menstruationsbind ud og høre hende fortælle om sine drømme om en uddannelse.

IMG_2590.jpg
IMG_2624.jpg

hvilket verdensmål og case?

Til workshoppen i forløbets begyndelse, arbejdede vi primært med verdensmål nummer 5; ligestilling mellem kønnene, men også nummer 1; afskaf fattigdom og 4; kvalitetsuddannelse. 

I følge Planbørnefonden, så er der globalt 500 millioner piger og kvinder, der mangler adgang til ordentlige menstruationsprodukter og faciliteter, hvilket betyder, at millioner af piger mister vigtig skolegang hver måned, nogle helt op til 20 % af et skoleår. Det øger risikoen for, at de dropper ud, bliver giftet bort som børn eller bliver gravide i en alt for tidlig alder, hvilket fastholder dem i fattigdom.

IMG_3141.jpg

hvorfor?

I Danmark er menstruation også præget af skam og tavshed. Mange unge taler sjældent åbent om det, og drenge og piger bliver ofte undervist hver for sig, når emnet berøres i skolen. Dette projekt er derfor skabt for at nedbryde nogle af tabuerne og starte de gode samtaler om menstruation og de problematikker der findes, både herhjemme og globalt.

IMG_2612.jpg
IMG_2615.jpg
IMG_2610.jpg

Synes du det lyder super spændende? Og måske kan du se din klasse, platform eller organisation være involveret?

Tøv ikke med at skrive til os, hvis du har lyst til at komme forbi til en kop kaf' - vi elsker nye samarbejder og gode ideer !

Du finder vores oplysninger her...

bottom of page