top of page

hvad spiser vi i kriser

hvad er god mad?

Når du tænker på god mad, så tænker du nok på den der pastaret kun mor kan lave eller den der wok, som du fik for flere år siden. Men hvordan står det til, når vi i krisetider hverken kan få enoki svampe eller nuggets!?

Det spørgsmål stillede ViH og Røde Kors kokkeeleverne fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby. Samtidig underviste vi dem i vigtigheden i FN's verdensmål, og hvordan deres arbejde faktisk kan spille en rolle i varetagelsen af målene. Dertil fortalte Røde Kors om deres nødhjælpskasser. De består bl.a. af råvarer fra forskellige regioner rundt omkring i verden, som kan deles ud i regionerne i krisetider. Vi stillede eleverne til opgave at lave en dansk nødhjælpskasse OG at lave 'fine dining'-retter ud nødhjælpskasserne.

... Og det var i øvrigt på niveau med den der wok, som du fik for flere år siden.

 

 

proptech-102.jpg

hvilket verdensmål og case?

Verdensmålene er komplekse og påvirker hinanden, derfor arbejdede vi med mange af verdensmålene på én gang, men verdensmål 2 var omdrejningspunktet. Vi skal gentænke vores forhold til mad, og hvad mad er, hvis vi ønsker en bæredygtig fremtid samtidig med, at vi befinder os i en mere privilegeret del af verden, hvor majoriteten har adgang til ordentlig mad. Derfor ville vi sætte fokus på dét, der kan dyrkes på en bæredygtig måde, og dét, man selv kan lave. En dansk nødhjælpskasse ville fx bestå af mange rodfrugter. Ved at være bevidst om sit eget madforbrug, kan man være en lille bæk i den store å, der skal mindske CO2-udledning og sørge for, at alle mennesker har adgang til mad. 

proptech-095.jpg

hvorfor?

Der er over 100 væbnede konflikter i verden lige nu. Nogle er tæt på Danmark og påvirker vores samfund. Og det kan mærkes hos Røde Kors, der hver dag redder liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Også i Danmark kan det mærkes, at verden forandrer sig og kriserne rykker tættere på. I 2024 toppede Danmark rekorden for oversvømmelser, og det sætter da tankerne i gang om, hvad man selv kan gøre i krisetider.

 

Projektet fokuserede på, hvilken betydning mad har i krisesituationer. Vores mission var at give både kokkeelever og restaurantgæster en madoplevelse, der skaber forståelse og solidaritet med nogle af verdens mest udsatte mennesker. Eleverne udviklede kreative ‘fine dining’-menuer med ingredienser fra tre forskellige nødhjælpskasser og serverede dem for samarbejdspartnere, medier, politikere og skolens øvrige elever.

 

Projektet gav eleverne mulighed for at lære mere om FN’s verdensmål, globale kriser, og hvordan det relaterer sig til deres praktiske færdigheder <3

IMG_9094.jpg
proptech-076.jpg
proptech-088.jpg

Synes du det lyder super spændende? Og måske kan du se din klasse, platform eller organisation være involveret?

Tøv ikke med at skrive til os, hvis du har lyst til at komme forbi til en kop kaf' - vi elsker nye samarbejder og gode ideer !

Du finder vores oplysninger her...

bottom of page